Dagsorden og referat
Referat af menighedsrådsmøde d. 17. juni kl. 18.00-20.00
Til stede: Mogens Holm (formand), Charlotte Frølund Hansen (næstformand), Ole Hansen (kasserer og kirkeværge), Bodil Knudsen (kontaktperson), Narine Khachatryan-Guiragossian, Klara Buch Hansen, Oddur Hansen, Borgny Brünings-Hansen (præst), Louise Sihm Knudsen (præst), Johanne Dal-Lewkovitch (projektmedarbejder), Martin Bennebo (organist), Juul Nielsen (kordegn)
Ikke til stede: Christian Bro (præst), Maria Horn Rasmussen, Max Genske, Adriana Kjerulf (kirketjener), Claus Aagaard Knudsen (kirketjener), Christina Brønsholm Riemer (kirke- og kulturmedarbejder)
Punkt 1: Godkendelse af dagsorden
Dagsordenen er enstemmigt godkendt.
Punkt 2: Valg af ordstyrer
Formanden er enstemmigt valgt som ordstyrer.
Punkt 3: Valg af referent
Kordegnen er enstemmigt valgt som referent.
Punkt 4: Beslutningspunkter
a) Godkendelse bilag til regnskabsinstruks: Bilaget til regnskabsinstruksen er enstemmigt godkendt.
b) Godkendelse af kommissorium for Nordhavnsudvalget: Det er enstemmigt vedtaget, at næstformanden og kassereren indfører følgende rettelser i kommissoriet for Nordhavnsudvalget, som så efterfølgende skal godkendes til et menighedsrådsmøde:
- ”Kirke- og kulturmedarbejder” ændres til ”projektmedarbejder”
- Der mangler et nul i beløbet
- Udvalget skal kaldes Nordhavnsudvalget
- Det skal gøres tydeligere, at Tiny Church er et fokuspunkt
- Følgende sætning skal redigeres: ” Sætte fokus på Nordhavn gennem kulturarrangementer i Nordhavn, hvor det tydeligt fremgår at det er kirkelige arrangementer.”
- Formandskabet i udvalget skal tilknyttes den sognepræst, der er bosat i Nordhavn.
c) Godkendelse af lejekontrakt By og Havn: Det er enstemmigt vedtaget, at kontrakten med By & Havn kan underskrives på vegne af menighedsrådet efter formandens, kassererens og provstens godkendelse af kontrakten ved mødet med By & Havn 4. juli 2024.
d) Godkendelse af navne-konkurrence Tiny Church: Det er enstemmigt godkendt, at der udskrives en konkurrence om 12 flasker god rødvin om navnet på Tiny Church. Nordhavnsudvalget indstiller fem navne, som menighedsrådet skal tage stilling til ved et menighedsrådsmøde. Menighedsrådsmedlemmer og kirkens ansatte er udelukket fra at deltage i konkurrencen.
Menighedsrådet vil ikke være forpligtet til at bruge nogen af navnene.
e) Godkendelse af alterbord og døbefont. Tiny Church: Det er enstemmigt godkendt, at alterbordet og døbefonten kan sendes til evt. godkendelse i Stiftet, men at interiørudvalget gør arkitekt Julius Nielsen opmærksom på visse betænkeligheder ved alterbordets ben.
f) Godkendelse af stole til Tiny Church: Det er enstemmigt vedtaget, at der afslibes 28 gamle kirkestole til brug i Tiny Chuch, og at der suppleres med indkøb af 22 klapstole, evt. via DBA.
g) Godkendelse af Tiny Church-udvalgets deltagelse i Berit Weigand Bergs ph.d.-projekt: Det er enstemmigt vedtaget, at man er indstillet på et samarbejde mellem Nordhavnsudvalget og Berit Weigand Bergs ph.d.-projekt. Der ønskes dog en præcisering af de udgifter, sognet skal dække, samt en forsikring om, at outputtet bliver tilgængeligt for offentligheden. Formanden og kassereren behandler tilbagemeldingen ang. de to forhold.
h) Planlægning ifm. annonceringen af valgforsamlingen: Valgforsamlingen skal annonceres senest 20. august fra hhv. prædikestolen, dagspressen og hjemmesiden. Det er aftalt, at projektmedarbejderen og kirke- og kulturmedarbejderen sørger for, der kommer en annonce i Nordhavnsavisen (deadline for stof til avisen er 5. august 2024).
Punkt 5: Orienteringspunkter/Kort nyt fra alle udvalg og personer
Der blev orienteret om følgende:
- Sidste frist for optagelse på valglisten er 2. sept.
- Der er blevet afholdt møder mellem Nordhavnsudvalget og en repræsentant for Folkekirken for Internationals om et fremtidigt samarbejde.
- Der er også blevet afholdt et møde mellem Nordhavnsudvalget og en lokal borger i sognet.
- Der afholdes mange dåb i kirken.
- Menighedsrådets medlemmer har modtaget et spørgeskema om deres arbejde som medlemmer i deres e-boks.
- Der er kommet en anmodning om aktindsigt fra en journalist på Frihedsbrevet.
- Der skal registreres arbejdstid fra og med 1. juli 2024 for kirkens medarbejdere. Rådets kontaktperson orienterer om, hvordan medarbejderne skal håndtere registreringen ved et kommende medarbejdermøde.
- Overenskomstforhandlingerne i 2024 er afsluttet, og det kan medføre ændringer for medarbejdernes arbejdsvilkår. Medarbejderne orienteres herom.
- Der er afholdt midtvejssamtale mellem rådets kontaktperson og den nye kirke- og kulturmedarbejder.
- Kirke- og kulturmedarbejderen har aftalt afholdelsen af sin hovedferie med kontaktpersonen.
- Der er ved at blive udviklet en APV-handleplan, og der afholdes sidste møde herom 25. juni 2024.
- Ifm. opførelsen af Tiny Church er § 8-tilladelsen er modtaget fra Københavns Kommune.
- Der afholdes møde i Grøn Kirke-udvalget efter sommerferien.
- Der har været deadline på kirkebladet, og det er på vej.
- Der opstartes en ny aktivitet i kirken: ”Resonansrum”. Aktiviteten vil ligge første mandag i måneden kl. 17.00-17.30.
Punkt 6: Drøftelse
Rekruttering af nye MR-medlemmer: Det blev drøftet, hvem der p.t. ser ud til at ville stille op til menighedsrådet. Louise Sihm Knudsen udarbejder en oversigt over kandidaterne.
Punkt 7: Tid for næste møde
Mandag d. 19/8-2024
Punkt 8: Eventuelt
a) Kontaktpersonen opfordrer til, at menighedsrådets medlemmer interagerer med kirkens opslag på Facebook og Instagram.
b) Der er et ønske om, at der bliver mulighed for parkering ved særlige behov foran kirken ifm. gudstjenester og kirkelige handlinger. Der kan fx være tale om rustvogn og handicapvogn.
Punkt 9: Oplæsning og godkendelse
Referatet er oplæst og enstemmigt godkendt.