Kirkens historie

Davids Østre Sogn er udskilt fra David Kirkes Sogn i 1923. Indtil den havde fået sit egen kirke, holdt menigheden gudstjeneste i Davidskirken og Lutherkirken. Den nye kirke fik sit navn til minde om Grønlands apostel, Hans Egede, med anledning i 200 års-jubilæet for dennes ankomst til Grønland i 1721. Den er bygget som en del af et trefløjet kompleks på en grund, som Kirkefondet ejede på hjørnet af Vardegade og Øresundsgade (som Vordingborggade dengang hed). Vareskurene, som tidligere stod her, blev revet ned, og gav plads for en velgennemtænkt udnyttelse af hjørnegrunden ved arkitekterne Wittmaack og Hvalsøe. Allerede i 1923  blev menighedshuset opført med boliger og foreløbigt kirkerum i den nuværende menighedssal. Men først i 1930 stod hele bygningsværket færdigt med kirken mod nord, sammenbygget med menighedshuset og de oprindelige to boliger for graver og præst. Det havde da kostet 255.000 kr., indsamlet af Kirkefondet i Sorø og Holbæk amter, blandt søstermenigheder på Østerbro og i selve Hans Egedes menighed.

Kirken er opført på sumpet grund af saneringsopfyld, nær Øresund. Den er opført som en palæbygning i røde mursten med hjørnepilastre, glatte gavle og let opskalket tegltag. Midt på taget rejser der sig en ottesidet tagrytter med lanterne, som bærer et slankt kobbertækt rytterspir. Vinduerne er store og rundbuede i en stil, der ligesom de fleste øvrige træk er hentet fra dansk barokarkitektur omkring 1700. Under vinduet i vestgavlen er der en portal af kalksten med kvaderbosserede sider, kronet af to siddende engle, der flankerer en mindetavle for Hans Egede.

Det hvidkalkede kirkerum dækkes af et nærmest romansk tøndehvælv af træ. Over indgangen er der et orgelpulpitur, og langs sidevæggene er der pulpiturer i espaliertræ. Alt træværk i kirkerummet er ludbehandlet. Bag rækken af piller, der bærer pulpiturerne, kan fløjdøre åbnes ind til de tilstødende lokaler. Korpartiet er hævet tre trin over den øvrige kirke.

Kirkens døbefont var oprindelig en træfont i nyklassisistisk stil, som stammede fra Michaeliskirken i Fredericia. Den nuværende font er fra 1955 og udført i grønlandsk marmor.

Kirkekompleksets to fløje med henholdsvis mødelokaler, præstebolig og kontorer har gennemgået omfattende istandsættelser i 1995. Graverboligen nedlagdes i den forbindelse og benyttes i dag som kontorer.