Hans Povelsen Egede (1686 Harstad i Nordnorge - 1758 Stubbekjøbing, Falster) også kaldet Grønlands apostel, var præst og missionær i riget Danmark–Norge. Han var født og opvokset på en øgruppe i det nordligste Norge som søn i ægteskabet mellem en danskfødt embedsmand og præstesøn Povel Hansen Egede (1648 Vester Egede, Sjælland- 1706 Harstad, Trondenes) og den norskfødte Kirsten Jensdatter Hind, datter af en lokal købmand (1656 Harstad, Trondenes - 1724 Harstad, Trondenes). Han blev i 1707 gift med Gertrud Nielsdatter Rasch (1673 Vebostad, Kvæfjord - 1735 Godthaab, Grønland) og 1737 med Mettea Dau (1691 - 1761, Stubbekjøbing, Falster)

Hans Egede var præst på Lofoten i Norge da han hørte om Nordboerne der havde slået sig ned på Grønland og fra hvem man ikke havde hørt i mange år. I 1721, bad han Frederik den 4. af Danmark og Norge om godkendelse til at rejse til Grønland og begynde missionsarbejde her, idet han antog at nordboerne stadig var katolikker. Kong Frederik gav hans delvise tilladelse til at genetablere koloniale rettigheder til øen. Han søgte efter vikingerne i Grønland i 1721, men fandt dem ikke. Dog fandt han inuiterne og begyndte at missionere blandt dem. Han grundlagde Godthåb, det nuværende Nuuk, der i dag er den grønlandske hovedstad. I 1724 fik alle europæere ordre til at forlade Grønland men Hans Egede og hans kone valgte at blive. Lige efter Herrnhutterne kom til Grønland i 1733 brød Kopperepidemien ud og Hans Egedes kone døde. Hans Egede forlod Grønland i 1736 og efterlod sin søn Paul Egede. Med sig til Danmark tog han sine døtre og sin søn Niels Rasch Egede der senere anlagde kolonien Egedesminde. I 1740 blev han udnævnt til biskop over Grønland. Han fik udgivet en katekismus til brug på Grønland i 1747. Man forbinder Hans Egede med pietismen der var en kristen bevægelse med vægt på fromhed og levende, personlig tro.

Læs mere her: http://da.wikipedia.org/wiki/Hans_Egede