Et barn skal have navn senest 6 måneder efter fødslen, enten ved dåb eller ved navngivning. Se under ”Dåb”.

Et barn får ved fødslen forældrenes efternavn, hvis forældrene har samme efternavn.

Har forældrene ikke samme efternavn, kan de vælge om barnet skal have faderens eller moderens efternavn. Det navn, der ikke vælges, kan barnet evt. få som mellemnavn.

Et barn skal have et eller flere fornavne. Som fornavn må ikke vælges et navn, der kan blive til ulempe for barnet.

Listen over godkendte fornavne findes på www.familieretshuset.dk
Her kan man også finde hele navneloven. 

Navngivning foregår via hjemmesiden www.borger.dk. Ved navngivning bliver barnet ikke medlem af Den Danske Folkekirke.