Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Koncert med Dyvohray

SEP
25

Koncert med Dyvohray


Lørdag d. 25. september 2021, Kl. 20:00 til kl. 21:00
Koncert med Dyvohray

D Y V O H R A Y

Ukrainsk folkemusik og lettere klassisk

- en storslået musikalsk oplevelse

Folkemusikensemblet Dyvohray fra Ukraine samler altid fulde huse, når de på deres årlige 6 ugers turné rundt i hele Danmark fortryller deres trofaste publikum med musik af verdensformat.

Dyvohray har eksisteret i 25 år og består af 5 M/K’ere, som alle er uddannet og ansat ved det meget anerkendte National Philharmonic Society of Ukraine. Ensemblet består af Far, Mor og Datter suppleret med yderligere 2 ekvilibrister på deres instrumenter.

Gennem deres musik skaber de en magisk variation af folklore, klassisk og moderne musik, der udtrykker skønheden og spiritualiteten i den ukrainske musikkultur.

De spiller traditionel folkemusik tilsat elementer af skæg og ballade, så smuk musik, dans og skuespil forenes i deres optræden. Deres repertoire er meget alsidigt og omfatter kompositioner baseret på ukrainsk folkemusik, verdensmusik samt klassisk og moderne musik – kort sagt musik for enhver smag, dygtigt og professionelt udført.

Det er en uforglemmelig oplevelse, når Olga fremtryller fuglesangen, Le Canari på sin violin og publikum føler sig hensat til sommernattens trylleri.


Ophavsret: