×

Advarselsmeddelelse

  • Begivenheden har allerede fundet sted.
Torsdag d. 10. oktober 2019, Kl. 18:45 til kl. 21:00

Danske kunstnere i Italien

I første halvdel af 1800tallet var Rom genstand for så stor interesse, at der ligefrem opstod en dansk kunstnerkoloni i Rom.

Grundstenen blev lagt af C.W. Eckersberg ved hans rejse til Rom i 1816; men det var i 20’erne og 30’erne der blev tale om en egentlig kunstnergruppe, der samledes omkring Bertel Thorvaldsen, og det var store navne i dansk kunsthistorie, der mødtes der.

Vi begynder med at følge Thorvaldsen på hans morgenvandring fra bopælen i Via Sistina (overfor H.C. Andersens logi) til atelieret ved Palazzo Barberini. Siden skal vi møde Constantin Hansen, Martinus Rørbye, Wilhelm Marstrand og Jørgen Sonne - alle er centrale. Desuden deltog Chresten Købke og J. Th. Lundbye og dertil de måske mindre kendte som Albert Küchler, Ditlev Blunck og Ernst Meyer.

Gennemgangen af kunsten sættes i kulturel/historisk relation til det opkommende borgerskab i 1800tallet.

Op gennem århundredet og ind i 1900tallet drog flere kunstnere til Italien. I bjerglandsbyen Civita d’Antino mødtes en række kunstnere omkring Kristian Zahrtmann, blandt mange P.S. Krøyer, Weie og Karl Isakson.

I den lille by Sora øst for Rom var det malere som Joakim Skovgaard, Th, Phillipsen, Viggo Petersen, Zahrtmann og Krøyer. I bjerglandsbyen Anticoli Corrado var det bl. a. Gudrun Lorentzen og Niels Bredal, og i Firenze og Pisa var det især familien Syberg og desuden Niels Larsen Stevns – til Venedig kom J.F. Willumsen.

I øvrigt rejste og malede flere danske kunstnere forskellige steder i Italien; her kan nævnes Wenzel Tornøe, Johan Rohde, Peder Mønsted, Carl Budtz Møller og Peter Hansen.

Det er således det solbeskinnede land vi skal besøge i dette foredrag ledsaget af et rigt udvalg af billeder i PowerPoint-præsentation.

Foredragsholder: Jesper Møller-Anderen, cand. jur., BA i litteratur og med kurser i kunstforståelse ved Universiy of Oxford, Continuing Education, bag sig.

Medvirkende
Jesper Møller-Andersen
Sted
Hans Egede Church, Vardegade 14, 2100 København, Denmark